Tidligere specialer

På Statskundskab i København får vi nogle af dette lands allerkvikkeste hoveder. Mange afslutter deres studium med at skrive et fremragende speciale, der i stedet for at forstøve på biblioteket, bør nå ud til en langt større kreds. For at hjælpe dette på vej har vi i Center for Europæisk Politiks styregruppe besluttet, at alle EU-/Europa-specialer, der opnår karakteren 10 eller 12 kan blive lagt ud på CEP’s hjemmeside.

Har du et speciale der opfylder kriterierne, så skriv til os med oplysninger om navn, karakter og vejleder (karakter vil ikke blive offentliggjort). Vi vil bede dig om, at skrive et kort resume på henholdsvis dansk og engelsk med fokus på det empiriske, som vil blive lagt på hjemmesiden sammen med et link til specialet. Er du i tvivl om noget så skriv til CEP's studentermedhjælpere på student-cep@ifs.ku.dk.


Modern Europeans and New Internationalists - A poststructural analysis of how Radikale Venstre and Alternativet construct themselves as being a 'European Party'

I lyset af det kommende valg til Europa Parlamentet i foråret 2019 kombinerer Solveig Nisbeth Henriksens speciale partiteoretisk komparation med post-strukturalistisk diskursanalyse gennem en analyse af, hvordan Alternativet og Radikale Venstre diskursivt konstruerer EU og deres egen identitet i forhold til EU. Analysen finder, at de to ligesindede partier trækker på forskellige metanarrativer i forhold til partierne selv og EU, hvorved de stabiliserer forskellige meninger til det at være et ’europæisk parti’. Radikale Venstre trækker således dels på et føderalt metanarrativ vedrørende EU, dels på et metanarrativ om dem selv som moderne europæere. Alternativet trækker på et netværk-metanarrativ vedrørende EU samt et metanarrativ om dem selv som ny-internationalister. Analysen benytter centrale diskursteoretiske koncepter med udgangspunkt i blandt andre Thomas Diez, Senka Neuman Stanivukovic og Lene Hansen samt en tredelt tilgang inspireret af Stanivukovic, igennem hvilken abstraktionsniveauet for diskursanalysen øges for hvert trin. Datagrundlaget består af en kombination af interviews, dokumenter og observationer af de to partiers landsmøder. Hvor andre studier har undersøgt hvilke metanarrativer nationale partier benytter i deres konstruktion af EU, bidrager dette studium til litteraturen ved videre at belyse, hvordan konstruktionen af EU er relateret til nationale partiers konstruktion af dem selv.

Læs specialet her.


Sovereignty in Europe in the 21 st Century
Specialet af Kristoffer Krohn Schaldemose er motiveret af de seneste års EU-folkeafstemninger, hvor Danmark og Storbritannien stort set, på et suverænitetsgrundlag, har fjernet sig fra EU. Specialet undersøger, hvad suverænitetsbegrebet indebærer i Europa i det 21. århundrede. Inden for de internationale relationer er suveræniteten, som afhandlingen argumenterer, overvejende konceptualiseret med hensyn til statens autonomi fra "ydersiden". Denne opfattelse er i følge specialet blevet opretholdt og forstærket af den dominerende "videnskabelige" og rationalistiske neo-neosyntese, der kræver en klart adskilt og velafgrenet "enhed". Men forståelse af suverænitet med hensyn til autonomi er uhensigtsmæssig og endog fordrejende, hvis vi håber at forstå hvad det rent faktisk indebærer at være en suveræn stat i Europa i dag, hvor stater sjældent er markant afgrænset hverken fra hinanden eller den internationale verden som sådan. På baggrund af perspektiver fra den reflektivistiske gren af ​​internationale relationer, og ved at tegne paralleller med Foucaults analyse af (undersøgelsen af) magt, foreslår afhandlingen, at suverænitet i denne sammenhæng bør konceptualiseres med hensyn til at udøve indflydelse frem for at have autonomi. Og når vi ser det gennem disse linser, bliver det klart, at Danmark og Storbritannien bliver mindre - ikke mere - suveræne ved at fjerne sig fra EU. 

Læs specialet her


 

Når midlertidige restriktioner bliver permanente
Sofie Hvid-Jørgensen og Jens Bang Schellerup Larsen’s speciale, der vandt CEP's specialepris 2016, undersøger koblingen mellem social harmonisering og cabotagekørsel i EU. Undersøgelsen bygger på process-tracing analyse af cabotagekørsel fra den fælles transportpolitik til nutidens. Analysepunktet er forholdet mellem negativ integration, dvs. åbning af nationale markeder, og positiv integration, der forstås som både sektorspecifikke sociale bestemmelser "Regulering af kørselstid og hviletid" og "arbejdstidsdirektivet" og det horisontale "udstationering af arbejdstagerdirektivet".

Specialet finder, at de de sociale medlemsstater benyttede den mulighed, som den østlige udvidelse skabte, for at begrænse den frie udveksling af tjenesteydelser ved at lægge pres på Kommissionen for at indføre en midlertidig restriktion for cabotage i revisionen af 2009. Denne temporalitet er endnu ikke løst, og forvridningen på markedet skabt af den finansielle krise har skabt et klart kløft mellem EU-15 og EU-13. Specialet konkluderer, at mens "Inactivity Verdict" sikrede liberalisering, har afbrydelsen af en tilsvarende harmonisering af sociale forhold kastet Kommissionen tilbage i det gamle problem. De midlertidige restriktioner synes at være blevet permanente, og i øjeblikket kæmper Kommissionen for at finde nye måder at overvinde hullerne mellem medlemsstaterne på.

Læs specialet her


Brexit Kontinuitet under Forandring
Louise Ekström Rahr's speciale søger at forklare, hvorfor den britiske befolkning skal stemme om fortsat medlemskab af EU og baseret på svaret, om dette er et tegn på forandring eller kontinuitet i britisk europæisk politik. Undersøgelsen bidrager til den eksisterende litteratur ved at fokusere på de bagvedliggende grunde til debatten og referaendum i stedet for konsekvenserne af et potentiel Brexit. Specialet bygger på diskursanalyse af det britiske "vi" (stat, nation og Europa) fra juni 2007 til maj 2015.

Specialet finder, at den grundlæggende konceptuelle konstellation af staten og nationen i Det Forenede Kongerige er ændret: Det tidligere dominerende knudepunkt "det suveræne parlament" udfordres af det britiske folk og den britiske enhedsstat er under pres. For det andet er den britiske stats / nationers relationelle position over for Europa stadig instrumental og pragmatisk (selvom der er diskursive forskelle mellem og inden for parterne). For det tredje viser undersøgelsen, at debatten om Brexit består af forskellige diskursive lag. Konklusivt finder undersøgelsen, at den ændrede konceptuelle sammensætning af stat og nation ikke synes at passe til den eksisterende relationelle position til Europa. Som følge heraf virker relationerne til Europa skrøbelig. Endvidere finder undersøgelsen, at de fundmentale diskursændringer har givet plads til en folkeafstemning i EU, og at debatten om Brexit afspejler både forandring og kontinuitet i britisk europæisk politik.

Læs specialet her


Domstolsdrevet integration med Europa-Kommissionen bag rattet
Anne Sofie Kornerup's speciale er en analyse af Europa-Kommissionens strategianvendelse i forhandlingerne og håndhævelsen af patientrettighedsdirektivet. Konkret undersøger specialet strategierne for retspolitikken I Europa-Kommissionen, herunder både negative og positive incitamenter målrettet medlemslandene. Dette er gjort gennem process-tracing analyse.

Specialet finder først og fremmest at kommissionen har benyttet positive incitamenter i forhandlinger og forsøgt at facilitere kompromis løsninger. Derudover har kommissionen strategisk søgt at gøre direktivet så bredt som muligt, hvorved nye policy områder blev inkluderet i direktivet. Dette har skabet et fundament for fremtidig integration på nye områder af sundhedspolitikken. For det andet finder specialet, at kommissionens strategiske adfærd ikke er begrænset til forhandlinger om direktivet. Kommissionen forsøgte også at få indflydelse i håndhævelsen af direktivet fundet ved en opportunistisk håndhævelsesstrategi. Desuden forsøgte kommissionen at påvirke medlemslandene gennem brugen af positive incitamenter i håndhævelsen ved at lette læringsprocesser blandt medlemslandene. Samlet konkluderer specialet, at yderligere integration indenfor grænseoverskridende sundhedspolitik vil kunne ske i fremtiden.

Læs specialet her


EU's håndtering af demokratiske tilbageslag - den ungarske worst case
Morten Nørgaard Christenen's speciele er et empirisk studie af EU's evne til at sikre, at Ungarn efterlever EU's regler og fundamentale værdisæt. Ifølge en række centrale dokumenter, ekspert-interviews og nylig data om procedurerne for trakatbrud forekommer Ungarn at have udgjort det værste eksempel på lande, som ikke lever op til EU's demokratiske standarder.

Specialet peger på, at EU Kommissionen kvag sine procedurer for traktatbrud (infringement procedures) har været godt klædt på til at håndtere udfordringen. Derfor burde EU-institutionerne kunne have haft mere succes med at addressere Ungarns manglende efterlevelse af EU's regler omkring acquis communautaire, selvom Ungarn var det medlemsland, som i perioden 2010-2014 har haft flest traktatbrud. Ikke desto mindre lykkedes det kun i meget begrænset omfang EU-institutionerne at sikre Fidesz-regeringens efterlevelse. EU's mangel på succes som 'demokratisk vagthund' skyldes med andre ord ikke det lovmæssige grundlag for traktatbrudsprocedurenformentlig, men snarere manglen på sanktionsmekanismer samt Kommissionens svage mandat til at addressere uhensigtsmæssige udviklinger. Dertil kommer, at der i Ungarn har været et miljø, som var uimodtageligt over for EU's løftede pegefinre omkring demokratiske mangler. Endvidere har der ikke fra Det Europæiske Råds side været den politiske vilje til at adressere den negative udvikling for Ungarns demokrati. Derfor argumenterer dette speciale for, at EU må styrke sit engagement og forbedre de praktiske redskaber til at sikre, at medlemsstaterne lever op til demokratiske værdier. I hvert fald hvis man fortsat har en ambition om, at EU skal være kendetegnet ved at være et demokratisk fællesskab.

Læs specialet her


Ude af øje, ude af sind? En polity-analyse af Europaudvalgets formelle og faktiske parlamentariske kontrol
Morten Dalsgaard Christiansen og Jakob Fredskild Hammekens speciale sætter fokus på Folketingets Europaudvalg. Europaudvalget er ansvarligt for den parlamentariske kontrol af den danske regering og Europa-Kommissionen, men udvalgets evne til at udføre denne opgave udfordres af den politiske og institutionelle udvikling i EU. Ved hjælp af Scharpfs aktørcentrerede institutionalisme (1997), kombineret med Simon (1997) og Jones (2001, 2003) idéer om bounded rationality, undersøger specialet hvordan formelle og uformelle institutioner samt bounded rationality influerer udvalgets kontrol med 1) regeringens forhandlinger om EU-sager i Rådet, 2) regeringens implementering af EU-direktiver, 3) Kommissionens udstedelse af delegerede retsakter og 4) Kommissionens overholdelse af nærhedsprincippet i lovforslag. På baggrund af kvalitative interviews med udvalgsmedlemmer og embedsmænd er specialets konklusion, at de formelle procedurer, der er styrende for udvalgets kontrolfunktioner, modificeres af uformelle regler og normer. Derudover udgør tidsknaphed og tilstedeværelse af bounded rationality en begrænsning for udvalgets muligheder for at udøve tilstrækkelig parlamentarisk kontrol. Disse findings støttes af omfattende kvantitativ data på udvalgets ugentlige aktivitet inden for de fire ovenfor beskrevne områder.

Læs specialet her


Towards Double Multilateralism
Specialet af Synne Espensen og Pernille Palmelund Sørensen undersøger, hvordan småstaten Danmark agerer gennem EU for at søge indflydelse i FN. Lissabontraktaten og oprettelsen af EU's fælles udenrigstjeneste (EEAS) har udvidet EU’s mulighed for at handle på vegne af de 28 medlemslande. Specialet forsøger at forklare, hvordan institutionelle reformer af EU i forholdet til FN har påvirket den diplomatiske praksis blandt danske diplomater, når de agerer i regi af to multilaterale institutioner.

Specialet introducerer begrebet "dobbelt multilateralisme", som er baseret på en teoretisk ramme bestående af eksisterende statscentriske definitioner af multilateralisme og småstaters potentiale for at agere smart og "punch above their weight" i international politik. Med udgangspunkt i et komparativt case studie af diplomatisk praksis på de danske FN-missioner og EU-delegationerne i de to FN-hovedkvarterer i New York og Geneve undersøger specialet, hvordan en lille stat kan agere smart og opnå dobbeltmultilateral indflydelse. Specialets empiri består af en række interviews samt dokumenter, som alle er analyseret med udgangspunkt i Grounded Theory.

Læs specialet her (på engelsk)


Fri bevægelighed i EU - En udfordring for dansk velfærd?
Specialet af Asger Steen og Anders Sigurd Clausen undersøger den indbyrdes relation mellem vandrende EU-borgere og danske velfærdsydelser. Således ønsker de at skabe indblik i og overblik over velfærdsstatens effekt på incitamentet til intra-EU-migration, samt EU-borgeres effekt på den danske økonomi. Specialet finder her ikke noget belæg for, at velfærdsydelser skulle udgøre en motiverende faktor for EU borgere til at migrere, ligesom der kun findes meget lidt, og på ingen måde systematisk, bevis for, at EU-migranter trækker mere på sociale ydelser end danskere.

Analysen baseres på omfattende statistisk materiale samt et bredt udsnit af policy-dokumenter og avisartikler. Det teoretiske grundlag omfatter økonomisk og socioøkonomisk migrationsteori samt velfærdsstatsteori.

Læs specialet her


Proceduren for forstærket samarbejde - Vejen til et forstærket EU?
Vinderne af CEP's specialepris 2013, Esben Bjørn Kristensen og Andreas Plum Forrest, analyserer forhandlingsprocessen på to relativt adskilte EU-områder, hvor man har gjort brug af beslutningsproceduren 'forstærket samarbejde'. De to policyområder indbefatter enhedspatentet og skilsmisseområdet, som kortlægges ved brug af process tracing og kvalitative interviews. Teoretisk benyttes den liberale intergovernmentalisme, rational choice og sociologisk institutionalisme, som hver især afdækker forskellige aspekter af processen.

Studiet peger på, at ingen af de identificerede mekanismer i sig selv er tilstrækkelige til at forklare forhandlingsprocessens outcome. Der ses imidlertid visse ligheder på de to områder - herunder nødvendigheden af enstemmighed om proceduren samt en aktiv promovering hos rådsformanden. Det er imidlertidig svært at spå om den fremtidige benyttelse af metoden for forstærket samarbejde.

Læs specialet her


Klima-mainstreaming i EU Kommissionen - Er den administrative indretning indadtil gearet til ambitionsniveauet udadtil?
Dette speciale af Mette Ranfelt viser, at Kommissionens institutionelle indretning ikke tilskynder horisontale policy-processer, og at DG’en er ikke blevet udstyret med de nødvendige redskaber til at undgå betydelige koordinationsproblemer. Specialet undersøger hvilke typer koordinationsproblemer, der vil dominere koordinationsprocessen mellem DG’er på klima-området. Der ses på hvorvidt, der er variation på tværs af DG’er, og hvordan variationen kan forklares. Specialet undersøger systematisk disse hypoteser gennem en survey-undersøgelse blandt alle kommissionsansatte på ledelsesniveau, der bør have en klima-dimension i deres arbejde. Survey-undersøgelsen suppleres og valideres gennem en række interviews med kommissionsansatte.

Resultaterne peger på, at det mest dominerende problem angår uenigheder mellem sektorer om hvordan forskellige politiske målsætninger bør prioriteres. Der synes at være en udbredt opfattelse af et modsætningsforhold mellem klima-hensyn og økonomiske målsætninger. Mange DG’er opfatter klima-hensyn som en pålagt byrde og overser, at der kan være en synergi mellem målsætningerne i deres DG og klima-betragtninger. Derudover opstår uenigheder over hvilke redskaber, der er bedst til at nå et givent klima-mål. Koordinationsproblemer der bunder i nationale konfliktlinjer samt autonomi-krige præger ligeledes processen, men ikke i så høj grad at disse problemtyper kan siges at være dominerende. De forskellige problemtypers relative dominans varierer dog på tværs af DG’er, og variationen kan tilskrives de institutionelle betingelser, under hvilke de forskellige DG’er opererer.

Specialet kan læses her


PAGTEN – En analyse af den europæiske integration, Finanspagten fører med sig
Dette speciale af Jens Mølbjerg Lund Pedersen undersøger hvilken grad af integration Finanspagten medfører og hvilke forklaringer der kan være herpå. Hvad angår graden af integration, medfører Finanspagten ikke en øget sektoral integration; til gengæld medfører aftalen øget vertikal og horisontal europæisk integration på det makroøkonomiske politikområde.

Analysen af forklaringer på denne forøgelse af integrationen tager udgangspunkt i en henholdsvis intergovernmental og en supranationalt orienteret integrationsteori: liberal intergovernmentalisme og revideret neofunktionalisme. Begge teoriers forklaringer viser styrker og svagheder. Liberal intergovernmentalisme står stærkest i forklaringen af forhandlingernes konkrete forløb, hvor Tyskland og Frankrig optrådte som policy-entreprenører med stor forhandlingskraft. Revideret neofunktionalisme står derimod stærkt, når man bevæger sig lidt væk fra de konkrete forhandlinger. Her observeres dels et integrationspres fra ikke-europæiske aktører, og sidst men ikke mindst er der i overensstemmelse med hypotesen om funktionel spillover observeret et pres for makroøkonomisk integration fra tidligere tiders beslutning om at indføre et eurosamarbejde.

Specialet kan læses her



Magtfulde mæglere: En analyse af Polen og Danmarks EU-formandskabers fremme af nationale interesser på klimaområdet
Selvom de nationale EU-formandskaber forventes at optræde neutralt som ’ærlige mæglere’, kan formandspositionen benyttes til at fremme nationale interesser. Med fokus på Polen og Danmarks EU-formandskabers håndtering af klimaområdet i efteråret 2011 og foråret 2012 illustrerer dette speciale, hvilke magtmidler et formandskab kan anvende hertil, og hvilke strukturelle begrænsninger, det arbejder under. 

Specialet viser, at både Polen og Danmark formåede at udnytte formandspositionen til egen fordel, samtidig med at de tog hensyn til de gældende effektivitets- og neutralitetsnormer. Det tilføjes imidlertid, at formandskabets succes med at fremme nationale interesser afhænger af de nationale interessers politiske karakter. Som EU’s kendte ’klimaduks’ kunne Danmark relativt let presse på for en ambitiøs national klimadagsorden uden at det blev opfattet som kontroversielt. Som outsider i EU’s klimapolitik havde Polen større vanskeligheder med at beskytte sin kulbaserede økonomi, om end det dog lykkedes polakkerne, at sikre deres mest vitale egeninteresser.

Læs specialet af Sidsel Korsgaard


Småstaters smarte indflydelsesstrategi: Lobbyende lovgivere
Mens antallet af små EU-medlemsstater er vokset støt gennem de senere år, er selvsamme småstaters muligheder for at udøve indflydelse på beslutningstagningen i Rådet blevet sat under pres. Udviklingen i formelle såvel som uformelle procedurer favoriserer i dag de største medlemsstater, og det udfordrer småstaterne til at tænke i alternative indflydelsesstrategier.  Dette speciale af Sofie Grønbek Jørgensen sætter fokus på, hvordan små EU-medlemsstater med inspiration fra private aktørers interessevaretagelse kan anvende lobbyisme af Kommissionen og Parlamentet til at skabe sig den indflydelse på lovgivningen, som de har stadigt mere vanskeligt ved at opnå gennem Rådet.

Specialet udvikler et begrebsapparat til studiet af staters lobbyteknikker ved at syntetisere indsigter fra Smart State Strategy og Venue Shopping samt Exchange Theory og Resource Dependency. Den empiriske undersøgelse af lobbystrategiens anvendelse viser, at ved at tage uformelle kontakter til nøglepersoner i Kommissionen og Parlamentet, kan der etableres en udveksling af ressourcer, som kan give institutionerne de informationer, de behøver, og medlemslandene den indflydelse, de søger. Data fra den gennemførte spørgeskemaundersøgelse har endvidere belyst forskelle i strategiens anvendelse på tværs af lande og fagområder, samt bidraget til en vurdering af effekten af lobbystrategien og dens enkeltelementer.

Læs specialet her


 

Fra Luxembourg til Lissabon - Udviklingen i EU's budgetprocedure fra 1970 til 2011
Dette speciale af Asbjørn Brink undersøger udviklingen i EUs budgetprocedure fra den første permanente budgetprocedure blev etableret med Luxembourg/Bruxelles traktaterne i 1970/75 til ratificeringen af Lissabontraktaten i 2009. Det teoretiske udgangspunkt er rational choice institutionalismen, primært repræsenteret ved Pollack (2003), Tallberg (2008 og Lindner (2008). 

Specialet finder, at medlemsstaterne har været i stand til at indskrænke og begrænse Europa-Parlamentets og Europa Kommissionens budgetbeføjelser ved gradvis implementering af visse administrative- og overvågningsprocedurer, uddelegering af begrænsede budgetbeføjelser og ved kontrol af agenternes dagsordensættende magt. Særligt indførelsen af de flerårige finansielle rammer i 1988 og Lissabontraktatens udligning af forskellen mellem obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter, har kraftigt reduceret Europa-Parlamentets reelle indflydelse over EUs budgets sammensætning. Selvom Europa-Parlamentet over perioden har været i stand til at anvende dets budgetbeføjelser til at udvide sin indflydelse på andre lovgivningsmæssige områder, har medlemsstaterne faktisk (modsat den generelle indstilling og tro i akademiske kredse) været i stand til at indskrænke og gradvist begrænse særligt Europa-Parlamentets formelle budgetbeføjelser.

Læs specialet her


Grundlæggende rettigheder og EU's implementering af FN's individuelle sanktioner set i lyset af Kadi - Et politologisk studie af Kadi-sagens implikationer
Den såkaldte Kadi-sag, der strækker sig over en række domme fra EU-domstolen, omhandler EU's beskyttelse af grundlæggende rettigheder og EU-rettens samspil med det folkeretlige system, som det udgår af FN. Med sin banebrydende dom af 3. september 2008 annullerede Domstolen EU's implementering af FN's individuelle sanktionsregime med den begrundelse, at sanktionerne brød med EU-rettens beskyttelse af grundlæggende rettigheder. Med sin afgørelse stiller EU-domstolen spørgsmålstegn ved, om EU som selvstændigt retssystem kan og bør underkaste sig FN's retsorden. Ud fra et institutionelt perspektiv med fokus på historisk udvikling og idéers betydning for institutioners forandring bidrager dette speciale med et politologisk studie af Kadi-sagens implikationer og EU-domstolens indflydelse på EU's samspil med det folkeretlige system.

Læs specialet af Ragna Petersen her  


Dobbeltspil? - en Analyse af Europæiseringen af Dansk Familiesammenføringspolitik
EU har fra Fællesskabets start haft en målsætning om at give Fællesskabets arbejdstagere ret til fri bevægelighed på tværs af grænser. En afledt effekt heraf har fra starten været retten til at medbringe sin familie. Efterhånden som Unionssamarbejdet har udviklet sig i dybden, har især EU-Domstolen fungeret som den primære rettighedsgenerator i sikringen af EU-borgernes rettighed til familiesammenføring. Omvendt har de danske lovgivere i de senere år strammet de nationale regler for familiesammenføring, og betingelser som 24-årsregel og tilknytningskrav er blevet alment kendt. M.a.o. har der længe været en klar uoverensstemmelse mellem EU-ret og national ret på familiesammenføringsområdet.

Nærværende speciale analyserer denne uoverensstemmelse, for derigennem at opnå en indsigt i EU's effekt på dansk familiesammenføringspolitik. Den historiske nyinstitutionalisme danner grundlag for at forklare dynamikken, der karakteriserer de omstillinger, der sker nationalt. Europæiseringsteorien er derimod nødvendig for at opnå fuld forståelse af for den proces, som de nationale omstillinger er møntet på at håndtere, både ift. institutioner og policies. Europæiseringsteorien udbygges ved inddragelsen af Conants model om EU-Domstolens innovative juridiske fortolkninger af EU-retten. Dette fokus bidrager med et bredere og mere præcist indblik i de autoritative nationale aktørers mulige policy-besvarelser, der har gjort sig gældende for den danske europæiseringsproces på familiesammenføringsområdet.

Analysen viser, at der har fundet en langsom europæisering af dansk familiesammenføringspolitik sted, men at især to forhold har været afgørende for denne langsommelige proces. For det første er det den danske suverænitetsopfattelse, da familiesammenføringspolitik traditionelt set opfattes som værende et rent nationalt anliggende, hvorfor de danske autoritative aktører kan siges at have haft svært ved at acceptere EU's indflydelse på området. I forlængelse heraf har der været tale om et institutionaliseret dobbeltspil, hvor de danske beslutningstagere både har forsøgt at imødekomme både EU-krav om lempelig familiesammenføringspolitik og nationale krav om en strammere politik på området. Disse handlinger har været et forsøg på at agere politisk og pragmatisk i et krydspres mellem national og europæisk politik, der har peget i hver sin retning.

Dette speciale af Laura Madum og Maria Bøegh-Lervang vandt CEP Specialepris 2010.

Læs specialet her


De Europæiske Velfærdsstater: Forenet i Mangfoldighed?
EU har siden sin grundlæggelse i 1950'erne haft først arbejdskraftens og siden unionsborgernes frie bevægelighed som et grundlæggende princip. Princippet har gennem EU-lovgivers og EU-domstolens praksis medført en række sociale rettigheder til de EU-borgere, der benytter deres frie bevægelighed. Specialet afdækker for det første, hvordan den frie bevægelighed er blevet udstrakt til også at omfatte ikke-økonomisk aktive personer, der således i stigende grad har fået adgang til eksisterende sociale ydelser i værtslandet. Denne åbenhedslogik har bidraget til at udfordre navnlig de universalistiske velfærdsstater i Nordeuropa, hvor de sociale ydelser er flest og mest generøse. For det andet analyserer specialet, hvordan den beskrevne udvikling på EU-niveau har bidraget til en europæisering af fem sociale ydelser i Danmark, nemlig sociale pensioner, efterløn, statens uddannelsesstøtte og kontanthjælp. Specialet konkluderer, at de undersøgte sociale ydelser i betydeligt omfang er blevet europæiseret, og at en fortsat tilpasning af den danske velfærdsstat til EU må forventes.

Specialet blev desuden tildelt CEP's specialepris i 2012. 

Læs specialet af Simon Pasquali og Morten Jarlbæk Pedersen her


Europas permanente paradoks? EUs oversøiske lande og territoriers suverænitetsspil i Bruxelles
Spredt rundt i verdenshavene ligger det, der er blevet kaldt "Europas permanente paradoks": Tidligere koloniserede øer, der er konstitutionelt forbundet til et EU-medlemsland uden dog formelt at være en del af EU. I dette speciale afdækker Ida Hannibal og Kristine Holst, hvordan  disse oversøiske lande og territorier (OLT'er) har opnået en særegen, men favorabel mellem-status i forhold til EU. Funderet i en undren over, om denne favorable position kan tilskrives ageren fra OLT'ernes side, undersøger specialet, om OLT'erne kan opnå indflydelse på EU's politik, selvom de formelt set ikke eksisterer som selvstændige aktører i international politik. Analysen viser, at OLT'erne har undgået fuld selvstændighed og suverænitet og i stedet kunnet bruge deres mellem-status strategisk. De har på overraskende vis opnået betydelige politiske resultater i Bruxelles gennem tæt alliance med deres tidligere kolonimagter.

Læs specialet her


 

 

EU-domstolen og unionsborgerskabet: Den juridiske konstruktion af et politisk koncept
EU-domstolens juridiske konstruktion af unionsborgerskabet har øget dets betydning og tildelt det et selvstændigt indhold. Der er dog uenighed om, hvad unionsborgerskabet egentligt indebærer. Derfor undersøger Søren Høgsbro Larsen i dette speciale EU-domstolens forståelse af unionsborgerskabet, som udtrykt i generaladvokaternes skriftlige forslag til afgørelser, og søger at spore denne forståelse i Opholdsretsdirektivet. Generaladvokaternes forslag til afgørelser er kontekstuelle og indflydelsesrige vurderinger af væsentlige sager og er ikke tidligere systematisk blevet analyseret med fokus på unionsborgerskabet. Det konkluderes at unionsborgerskabet, som konstrueret af generaladvokaterne fra 1992 til 2010, er relativt 'tyndt' og passivt, men at spørgsmålet om en fælles europæiske identitet udgør en 'tykkere' og stadigt vigtigere komponent. Dette understreger EU-domstolens grundlæggende politiske rolle.

Læs specialet her


 

 

Dømt til integration
EU-domstolen bliver med jævne mellemrum kritiseret for at være for politisk i sine afgørelser. En kritik, der senest blussede op i forlængelse af Metock-dommen fra 2008, idet dommen udfordrede flere af medlemsstaternes udlændingepolitik. Men hvad ligger egentlig til grund for denne kritik; Gik EU-domstolen ud over sin kompetence i sin afgørelse af Metock-dommen, eller er der i offentligheden behov for en dybere forståelse af magtfordelingen i EU? I et nyt speciale analyserer Freja L. Fischer-Møller og Gry S. Midttun syv domme om opholdsretten for tredjelandsborgere ud fra rational choice og historisk institutionel teori. Ved at opstille en teoretisk model for, hvordan EU-domstolen anvender sit politiske handlerum forsøger de således, at give en vurdering af, hvorvidt man kan tale om en aktivistisk og vidtgående fortolkning af opholdsretten for tredjelandsborgere.

Læs specialet her


Euroskepsis i europæisk perspektiv
Dette speciale af Kim Møller Mikkelsen undersøger fænomenet euroskepsis på tværs af alle EUs nuværende medlemslande. I de seneste årtier har forskellige studier diskuteret fænomenets natur, udbredelse og universalitet. På baggrund af uenigheden i litteraturen defineres euroskepsis som havende baggrund i fire forskellige rationaler. Disse former for euroskepsis analyseres vha. en statistisk flerniveauanalyse, der gør det muligt at sammenligne lande- og individdeterminanter i samme analyse. Specialet konkluderer, at europæerne rent faktisk er ret ens i forhold til fænomenet euroskepsis, og at man risikerer at begå en økologisk fejlslutning, hvis man udtaler sig om forskelle mellem EU-lande uden at gennemføre en flerniveauanalyse. Endvidere bekræftes eksistensen af forskellige typer af euroskepsis, der bedst forklares af universelle sociodemografiske skel på individniveau ift. de muligheder og begrænsninger globaliseringsprocesser i bred forstand skaber.

 

Læs specialet her


Det Europæiske Råd - hvordan nyinstitutionel teori forklarer, at enighed om øget integration opnås i et intergovernmentalt forum
Dette speciale af Martin Juul Nielsen handler om Det Europæiske Råd. Både praktikere og forskere har set det som et paradoks, at den det mest intergovernmentale institution i EU, Det Europæiske Råd (DER), har været den vigtigste faktor i at drive integrationen fremad. Dette speciale søger at forklare dette. Rational Choice-institutionalisme peger på det roterende formandskab og på Kommissionens rolle som betydelige herfor. Sociologisk institutionalisme peger på en norm om, at forskelle i strukturel magt bør have betydning, en norm om succesfulde møder, og norm om at formandskabet skal være neutrale. Endelig peger historisk institutionalisme på betydningen af, at DER lader sig binde af tidligere konklusioner.

Læs specialet her


En omstillingsparat aftalemodel. Et europæiseringsstudie af Danmarks implementering af EU's udstationeringsdirektiv
Dette speciale af Louis Funder Kristensen vandt Center for Europæisk Politiks pris for bedste EU-speciale i 2009.

Læs specialet her


Da EF-patentet røg i skraldespanden
Dette speciale af Xenia Hesting undersøger, hvorfor forhandlingerne om EF patentet i 2004 mislykkedes, sammenholdt med forhandlingerne om Servicedirektivet, der blev vedtaget i 2006. Specialet fokuserer på beslutningsprocessen og på Kommissionens rolle, for at belyse dens evne til at styre den europæiske integration i denne fase af policyprocessen. Ved at trække på garbage can modellen viser analysen, at beslutningsprocessen påvirkes af samtidige begivenheder, og hvordan Kommissionen kan anvende disse begivenheder til at promovere sine deres forslag. Ved at inddrage netværksteori konkluderer Xenia Hesting videre, at Kommissionens styringskapacitet i beslutningsprocessen er afhængig af netværket af aktører i Europaparlamentet og Rådet, der forhandler Kommissionens udkast til forslag.

Læs specialet her