Tidligere specialer

På Statskundskab i København får vi nogle af dette lands allerkvikkeste hoveder. Mange afslutter deres studium med at skrive et fremragende speciale, der i stedet for at forstøve på biblioteket, bør nå ud til en langt større kreds. For at hjælpe dette på vej har vi i Center for Europæisk Politiks styregruppe besluttet, at alle EU-/Europa-specialer, der opnår karakteren 10 eller 12 kan blive lagt ud på CEP’s hjemmeside.

Har du et speciale der opfylder kriterierne, så skriv til os med oplysninger om navn, karakter og vejleder (karakter vil ikke blive offentliggjort). Vi vil bede dig om, at skrive et kort resume på henholdsvis dansk og engelsk med fokus på det empiriske, som vil blive lagt på hjemmesiden sammen med et link til specialet. Er du i tvivl om noget så skriv til CEP's studentermedhjælper på student-cep@ifs.ku.dk.


Institutioner på vejene - Gradvise forandringer i åbenheden af EU's lovgivningsproces

Lauge Lukas Bisted Pedersen, der modtog CEP’s specialepris 2019, analyserer i dette speciale åbenheden af EU’s lovgivningsproces. Fokus i specialet er på åbenheden af Rådets forberedende udvalg og trilogforhandlingerne, som begge er afgørende dele af EU’s lovgivningsproces, men ikke de mest åbne. I specialet anvendes nyere historisk institutionalistisk teori om gradvise forandringer til at forklare udviklingen som et resultat af konflikt mellem EU-institutionerne.

Siden forhandlingerne om at omarbejde aktindsigtsforordningen brød sammen i 2013, har kampen om åbenheden af EU’s lovgivningsproces flyttet sig fra designet af reglerne til anvendelsen af reglerne. Både supranationale, men også intergovernmentale aktører har udnyttet institutionens fortolkningsrum til at påvirke åbenheden i deres foretrukne retning. I modsætning til hvad traditionel historisk institutionalistisk teori ville forvente, fremgår det i specialet, at medlemslandene ikke har mistet kontrollen med åbenheden af EU’s lovgivningsproces, på trods af aktive supranationale aktører. På baggrund af analysen peges der i specialet på, at historisk institutionalisme ikke bør forvente, at EU’s institutionelle udvikling er stiafhængig og supranational, men at udviklingen kan bevæge sig ad mange veje.

Læs specialet her.


Modern Europeans and New Internationalists - A poststructural analysis of how Radikale Venstre and Alternativet construct themselves as being a 'European Party'

I lyset af det kommende valg til Europa Parlamentet i foråret 2019 kombinerer Solveig Nisbeth Henriksens speciale partiteoretisk komparation med post-strukturalistisk diskursanalyse gennem en analyse af, hvordan Alternativet og Radikale Venstre diskursivt konstruerer EU og deres egen identitet i forhold til EU. Analysen finder, at de to ligesindede partier trækker på forskellige metanarrativer i forhold til partierne selv og EU, hvorved de stabiliserer forskellige meninger til det at være et ’europæisk parti’. Radikale Venstre trækker således dels på et føderalt metanarrativ vedrørende EU, dels på et metanarrativ om dem selv som moderne europæere. Alternativet trækker på et netværk-metanarrativ vedrørende EU samt et metanarrativ om dem selv som ny-internationalister. Analysen benytter centrale diskursteoretiske koncepter med udgangspunkt i blandt andre Thomas Diez, Senka Neuman Stanivukovic og Lene Hansen samt en tredelt tilgang inspireret af Stanivukovic, igennem hvilken abstraktionsniveauet for diskursanalysen øges for hvert trin. Datagrundlaget består af en kombination af interviews, dokumenter og observationer af de to partiers landsmøder. Hvor andre studier har undersøgt hvilke metanarrativer nationale partier benytter i deres konstruktion af EU, bidrager dette studium til litteraturen ved videre at belyse, hvordan konstruktionen af EU er relateret til nationale partiers konstruktion af dem selv.

Læs specialet her.


Sovereignty in Europe in the 21 st Century
Specialet af Kristoffer Krohn Schaldemose er motiveret af de seneste års EU-folkeafstemninger, hvor Danmark og Storbritannien stort set, på et suverænitetsgrundlag, har fjernet sig fra EU. Specialet undersøger, hvad suverænitetsbegrebet indebærer i Europa i det 21. århundrede. Inden for de internationale relationer er suveræniteten, som afhandlingen argumenterer, overvejende konceptualiseret med hensyn til statens autonomi fra "ydersiden". Denne opfattelse er i følge specialet blevet opretholdt og forstærket af den dominerende "videnskabelige" og rationalistiske neo-neosyntese, der kræver en klart adskilt og velafgrenet "enhed". Men forståelse af suverænitet med hensyn til autonomi er uhensigtsmæssig og endog fordrejende, hvis vi håber at forstå hvad det rent faktisk indebærer at være en suveræn stat i Europa i dag, hvor stater sjældent er markant afgrænset hverken fra hinanden eller den internationale verden som sådan. På baggrund af perspektiver fra den reflektivistiske gren af ​​internationale relationer, og ved at tegne paralleller med Foucaults analyse af (undersøgelsen af) magt, foreslår afhandlingen, at suverænitet i denne sammenhæng bør konceptualiseres med hensyn til at udøve indflydelse frem for at have autonomi. Og når vi ser det gennem disse linser, bliver det klart, at Danmark og Storbritannien bliver mindre - ikke mere - suveræne ved at fjerne sig fra EU. 

Læs specialet her