Forskningsfokus – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Center for Europæisk Politik > Forskning > Forskningsfokus

Forskningsfokus på CEP

Forskningen på CEP omfatter alle politologiens deldiscipliner og foregår i vid udstrækning på tværs af disciplinerne. Forskningen er ikke bundet til nogen bestemt metodisk eller teoretisk tilgang, og der lægges desuden vægt på at fremme den tværdisciplinære forskning. Derfor deltager CEP i det interdisciplinære forskningssamarbejde EURECO (European Research at the University of Copenhagen), som blev startet i 2009 i samarbejde med det Humanistiske og det Juridiske Fakultet.

Udgangspunktet for forskningen på CEP er det store arbejde inden for europaområdet, der i årenes løb er foregået på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Instituttet var i 1990’erne centrum for flere store forskningsprojekter herunder Copenhagen Research Project on European Integration (CORE). Instituttet var desuden  stærkt placeret inden for Københavns Universitets satsningsområde ”Europa i Forandring” (2004-2008).

Forskningen på Center for Europæisk Politik kan opdeles i fire brede forskningsfelter, som samlet danner rammen om Centerets banebrydende EU- og Europaforskning. Europa anskues her grundlæggende som et socialt, økonomisk, retligt og politisk rum, hvori både identiteter, kulturer, normer og institutioner spiller en rolle.

1. EU’s politiske system og institutionelle udvikling

For at forstå EU's politiske system og institutionelle udvikling er det vigtigt at studere udviklingen af den europæiske integration og dynamikkerne i den europæiske integrationsproces, både historisk og aktuelt. Et centralt fokus bliver her at klarlægge karakteren af EU’s politiske system.
Studierne kan både være på generelt plan samt mere specifikt med inddragelse af delstudier om blandt andet EU’s beslutningsprocesser, interesserepræsentation i EU, forhold vedrørende de centrale EU-institutioner og forholdet mellem politik og ret i den europæiske udvikling.

Inden for forskningsfeltet retter en del studier sig mod enkelte aktørers, i særdeleshed staternes politik på forskellige områder. Der lægges ligeledes vægt på studier, der sætter EU’s seneste udvikling i centrum. Det gælder emner som ØMU’en, virkningerne af den seneste EU-udvidelse samt udviklingen inden for retlige og indre anliggender.

2. EU’s eksterne rolle

EU’s eksterne rolle er under hastig udvikling, særligt med Lissabon-traktatens oprettelse af en fælles udenrigstjeneste. Indenfor dette forskningsfelt lægges der derfor vægt på generelle studier der  omhandler i hvilken grad, EU har udviklet sig til en international aktør, ligesom der foretages mere specifikke studier af EU’s eksterne politikker på forskellige områder. Det gælder både studier af EU som en international økonomisk aktør, EU’s rolle på det bistandspolitiske område samt udviklingen af EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

I de konkrete studier ses  EU’s politik i forhold til andre internationale aktører og internationale organisationer. Desuden lægges der vægt på EU’s politik i forhold til særlige konflikter eller regioner, f.eks. EU’s rolle i forhold til Mellemøsten og EU’s naboskabspolitik.

En anden vigtig diskussion omhandler, hvordan EU’s udenrigspolitik skal forstås i forhold til EU’s egne medlemsstater og deres udenrigspolitik. Det er i denne sammenhæng væsentligt at studere de indbyrdes konflikter mellem EU og de enkelte europæiske staters udenrigspolitik samt disse konflikters og politikkers betydning for EU’s aktørkapacitet. Ligeledes er det vigtigt at se på, hvilken betydning institutionaliseringen af EU’s udenrigspolitik har for hver enkelt medlemsstats udenrigspolitik.

3. Europæisering, implementering og staters - særligt Danmarks - forhold til EU

For at forstå EU er det nødvendigt at undersøge samspillet mellem den europæiske integration og de enkelte medlemsstater. Hvordan gennemføres EU lovgivning og domme i EU’s medlemsstater, og i hvilket omfang skaber EU’s beslutninger nationale forandringsprocesser? Er der tale om europæisering af den nationale politik, eller er der snarere tale om en tilpasning eller ligefrem inerti?  Hvordan forklarer man forskelle i europæisering landene imellem og videre forskelle i implementeringen af EU-politikken. Komparative studier af europæisering og implementering kaster således lys på dette område. Europæiserings- og implementeringsprocesserne i Danmark undersøges derfor ikke mindst på felter, hvor sammenstødet mellem EU og nationale forhold fører til nye former for forvaltning og eventuelt nye former for politik.

Tilsvarende undersøges mulighederne for at påvirke EU’s politiske processer nedefra. I denne sammenhæng er det særligt Danmarks deltagelse i EU, og mere specifikt dansk EU-politik der studeres. Den danske EU-beslutningsproces er her af særlig interesse, både når det gælder administration, samspillet mellem Folketinget og regeringen samt Europaudvalgets rolle og indflydelse. 

Danskernes holdning til EU og samspillet mellem dansk og europæisk identitet er også af central betydning. Blandt andet tolkes danske afstemninger om EU-spørgsmål, herunder EU-emnernes placering blandt andre politiserede emner og de danske EU-forbeholds betydning. Et særligt studiefelt i denne sammenhæng er forholdet mellem nationale identiteter og tendenser til dannelsen af en fælles, europæisk politisk kultur baseret på ensartede rettigheder og fælles europæiske værdier.

4. Grundlæggende politologiske problemer i forståelsen af Europas udvikling og den europæiske integration

Europas udvikling og den europæiske integration er ligeledes interessant i forhold til mere grundlæggende politologiske spørgsmål om magt, legitimitet og demokrati. Her kan den europæiske udvikling ses i forhold til udviklingen af refleksive, moderne samfund præget af globalisering, nye former for governance samt staternes denationalisering og af-territorialisering. Dette perspektiv rejser i sig selv en række spørgsmål angående forandring af suverænitet, grænser og identiteter, herunder forandring af politisk identitet, samt spørgsmål om staternes overlevelse og transformation under de nye vilkår.

EU’s udvikling kan anskues som et eksempel på udviklingen af nye styreformer, der har vanskeligheder med at etablere tilstrækkelig demokratisk legitimitet. En fortolkning af, hvordan europæiseringen påvirker det politiske, og hvordan politikken påvirker europæiseringens forskellige former og muligheder, er derfor helt central og må ses i dette lys.